Himlen bag kuplen er ikke bare blå. Rød, gul, orange og lilla trækker i lodrette strøg ned gennem den, mens Marmorkirken står helt rolig under den, malet med fine detaljer helt ned til de gyldne ringe i kuplen.
Francisco Carreño holder kirken skarp og lader alt omkring den løsne sig. Træd et skridt nærmere, og lagene viser sig: skrabede spor i husene, prikker af maling og skygger, der ligger oven på hinanden. Fra afstand er det en kirke i sol. Tæt på er det en overflade, man ikke bliver færdig med.
Maleriet måler 100×100.
