Om Michael Bundesen

[nm_banner center_content=”” title_color=”#181818″ subtitle_color=”#888888″ image_id=”3623″]

Michael Bundesen

Tæt på et særligt menneske

Det har været livsbekræftende for os her i galleriet at arbejde tæt sammen med Michael Bundesen gennem alle de år han malede.

En lyst til livet og en fokus på det positive var det gennemgående drive.
Efter sin blodprop var det svært for Bundesen. Det var lidt af et skift at springe fra scenen med ti-tusindvis af mennesker til at sidde hjemme i stuen og kukkelure, ikke at have en mission var ukendt og ulykkeligt – indtil en dag Henrik Elnegaards hustru Lill-Marlen smed et lærred, samt pensler og maling på hans spisebord og sagde: “Så Michael, nu kan du ikke sidde der og glo, lad os male!“

Som sagt så gjort, Michael blev ramt som et lyn fra en klar himmel og kastede sig derefter over kunsten, i starten kun for sjov, ingen troede det kunne blive til noget særligt, ej heller Michael selv. Ingen forventede en ny Picasso.

Michael Bundesen maler Ali Baba

Michael Bundesen som var en af de ledende kræfter i bandet Shu-Bi-Dua hvis sange alle kan synge med på har kreeret kunstværker, som hensætter os alle – unge som gamle – til tiden hvor Shu-Bi-Dua leverede hit efter hit.

Michael Bundesen gik desværre bort søndag, den 8. november 2020 som følge af hans sygdomsforløb.

De sproglige og musikalske gaver Michael Bundesen var udstyret med er blevet omsat til malerier hvor mange har taget udgangspunkt i Shu-Bi-Dua’s sange.

Første Vuffelivov solgt i galleriet

Her ses en glad køber af en af Michaels første fortolkninger af “Vuffelivov”

Michaels kunst har udviklet sig med lynets hast og efter nogle år blev hans kunst så stærk at vi i 2016 afholdt første fernisering i Galleri Puls Art. Sikke et brag – alle værker solgt på kort tid, det var tydeligt at se at kunsten satte en masse følelser og glæde igang hos virkelig mange mennesker. Michael brummede flere gange af grin over at han nu var blevet en “rigtig” kunstmaler.

Der var selvfølgelig aldrig malerier nok og deraf kom ideen med at lave de eksklusive tryk vi nu stolt viser frem som det eneste galleri i Danmark.

Michael’s kunst er umiddelbar, humoristisk, koloristisk og ekspressionistisk.

Her på Puls Art Edition kan du erhverve reproduktioner af nogle af Michael Bundesens værker.

Bundesen familien siger tak 🙏

Michaels børn Nanna og Nikolaj har skrevet et brev til alle der elsker Michael Bundesens musik og malerkunst. Læs med her:

Vores far elskede sin kunst, og blev altid meget rørt over at modtage billeder og høre historier om hvor hans kunst hang, og hvad den betød for folk.

Både inden for musikken og kunstverdenen, har det altid været hans helt store mission at gøre andre mennesker glade- en glæde ved livet han bevarede, selv til sidste penselstrøg.

Selvom han ikke er her længere, synes vi som familie at det er både smukt og meningsfuldt at vores fars mission fortsat blomstrer, og at kunsten lever videre ude i adskillige danske hjem hvor gode minder genleves, og hvor de farverige kunst-tryk er med til at sprede glæde.

Som familie er vi derfor ikke et sekund i tvivl om, at det ville glæde ham særdeles meget at se sine smukke kunsttryk hænge rundt om i mange danske hjem, hvor de hver dag kan hjælpe til med at sprede både farver og glæde.

Af hjertet tak for at være med til at udleve dette.

Kærlig hilsen

Nanna & Nicolaj Bundesen

Opdaterer…
  • Ingen varer i kurven.