Højt over alting sidder en pianist og spiller. Skyerne bærer både ham og flyglet, og den gyldne himmel ser ud, som om den selv er blevet til af tonerne. Nedenfor brænder røde strøg sig vej gennem billedet og giver musikken krop og temperament.
Det er et værk om den klang, vi bærer indeni, og om at turde give den lyd. Varmt, løftet og fyldt med bevægelse fra øverste sky til nederste penselstrøg.
Maleriet måler 100×100.




