Højt over skyerne, hvor kun drømme kan parkere, står de og venter i solnedgangens gyldne lys. En mand med hat betragter det hele fra kanten, alene med udsigten og sine egne tanker om, hvad det egentlig er, han er nået frem til.
Lolo maler det uopnåelige, som var det ganske virkeligt, og lader os selv om at afgøre, om det er triumf eller ensomhed, vi ser. Et billede, der løfter blikket og bliver ved med at stille spørgsmål, længe efter man har set det.
Maleriet måler 100×80.
