Bindet er ikke af stof. Det er ét tykt strøg blå maling, og det stopper ikke ved kanten af ansigtet. Det løber videre ud mod højre i tynde blå streger og små prikker, som om hånden lige har sluppet penslen.
Se længere ned, og hun begynder at opløses. Ansigtet er malet blødt og tæt på virkeligheden, men under halsen skifter billedet karakter. Her ligger lag på lag af maling, og overfladen har revnet i fine linjer. Mellem revnerne blinker ocker og orange frem, og blå dryp løber lodret ned mod bunden.
Det er her, man bliver stående. På afstand er det et portræt i turkis og grønt. Tæt på er det en overflade, hvor man hele tiden finder et nyt lag at kigge ned i.
Maleri måler 160×100.
