Brostenene glimter i solen, og den gule bindingsværksfacade lyser som et vartegn for enden af gaden. Det er den slags gadebillede, man husker fra en dag, hvor man gik lidt langsommere end normalt og lagde mærke til det, man plejer at gå forbi.
Francisco Carreño maler ikke det perfekte eller det pæne. Han maler det levede og det elskede, og det er netop dét, der giver dette billede sin varme.
Maleriet måler 50×50.


